naive faa kan derfor længe nok fortælle befolkningen at revolutionens sejer er sikker bare ejendomsretten blir suspenderet; i befolkningens øren lyder det som taabelig passiar, den vender dem derfor koldt ryggen — og der blir ingen revolution af.
Saadan er din tanke Satanas — og den kan forsaavidt være rigtig nok. Men naar du bilder dig ind at disse sangvinikere, saasnart de opdager at de taler for døve øren, trætte kommer til at gi ævret op og la tanken om en revolution fare, da tar du ganske og aldeles fejl. De kommer isteden bare til at forandre taktik. Indtil den dag har de holdt sig absolut borte fra de politiske valg, fordi alt hvad der heder politik udelukkende indgyder dem væmmelse og foragt; men da vil du faa se dem kaste sig ind i valgkampen ivrigere end nogen anden — og endog opstille kandidater i hver eneste valgkreds hvor der bare saasandt findes to af deres meningsfæller som gensidig kan stemme paa hverandre. Og ikke før er de slaat ind paa den politiske vej, før alle de andre, som har faat øjnene op for pengenes idioti, strax slutter sig til dem — og længe vil det derfor ikke vare før de erobrer sin første valgkreds og sender en repræsentant ind til landets nationalforsamling.
I det første møde som holdes vil du saa faa se denne repræsentant fremlægge paa præsidentens bord et tilsyneladende vanvittigt forslag, der indbyder forsamlingen til at fatte saadan beslutning:
„Ejendomsretten afskaffes — alt tilhører alle.“ og efter at ha refereret forslaget vil præsidenten si til forsamlingen:
