os som det souveræne folk er derfor at suspendere eiendomsretten og sætte os i besiddelse af produktionsmidlerne, derunder indbefattet alle oplag af færdige produkter. Derefter maa der, saa hurtig det lar sig gjøre, spredes blandt befolkningen, i millioner exemplarer, en fortegnelse over hvor store beholdninger der alt i alt haves paa lager af de forskjellige fags produkter, med samt et overslag over hvor længe hvert fags beholdninger kan antages at ville dække det fri forbrug. Alle fag-organisationerne blir derved hver især istand til at si til sig selv: „Naar det kvantum af vort fags produkter som for øjeblikket haves paa lager strækker til for saa og saa lang tid — f. ex. et halvt aar — da er det klart at skal vi kunne holde det fri forbrug stangen, maa vi frembringe et lignende kvantum hvert halvaar.“ Og viser det sig saa, at en produktion organiseret paa basis af dette regnestykke blir enten for stor eller for liden, fordi det tilgrundliggende overslag har været fejlagtigt, nuvel da har man kun at øge eller minke den til den er bragt i overensstemmelse med det virkelige, erfaringsmæssige forbrug. Og naar samtlige fag-organisationer paa denne maade har faaet sin produktion bragt i orden, og det fri forbrug altsaa er dækket over hele linjen, da har vi dermed skaffet os den operationsbasis som vi nødvendigvis maa ha at støtte os til for trygt og rolig at kunne experimentere os frem til at finde en ordning af forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver som helt ud tilfredsstiller den arbejdende befolkning, saa den for fremtiden slipper at rejse nogen lønskamp mere.
