arbejde ned og løber en uhyre risiko bare for muligens at opnaa en liden midlertidig lønsforhøjelse. Hvorfor i alverden skulde det saa ikke kunne lykkes os at faa millionerne til at enes om at nedlægge arbejdet, al den stund de derved vil kunne opnaa ganske anderledes store ting omtrent uden at løbe nogen risiko somhelst?!
Hundrede-tusinderne som optar en lønskamp med sine arbeidsgivere, er paa forhaand paa det rene med følgende: de vil komme til at sulte og lide nød, mens kampen staar paa; de udsætter sig for at bli skudt ned af politi og militær; sejren er dem ingenlunde vis; og de kan ihvertfald ikke opnaa noget varigt resultat.
Millionerne derimod, den arbejdende befolknings masse, som optar kampen med alle arbejdsgivere under ét i den hensigt engang for alle at ordne forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver paa en maade der helt ud tilfredsstiller arbejderne, saa de for fremtiden slipper at opta nogen lønskamp mere — de kan paa forhaand vide, at de mens kampen staar paa hele tiden vil kunne skaffe sig alt hvad de behøver; at de intet har at frygte fra militærets, og saagodtsom intet fra politiets side; at sejren er dem absolut vis — og at de vil opnaa et varigt resultat.
Hvis altsaa hundrede-tusinderne idag drager i felten med frejdigt mod for sit lille formaal skjønt de løber en frygtelig risiko og ikke engang er sikre paa at opnaa hvad de kjæmper for — med hvor langt frejdigere mod vil da ikke millionerne komme til at drage i
