hvormed den øvrige menneskehed derved faar sin arbejdstid forlænget, har intet somhelst at betyde. Forøvrig vil de syges og arbejdsudygtiges tal under det fri arbejdes regimente snart svinde ind til en ren ubetydelighed. Thi fra den dag af da al tvang forsvinder, og mennesket, befriet fra alle økonomiske og moralske bekymringer, af egen drift og glad i hu gaar til sit arbejde og lever sit liv i overensstemmelse med sin egen naturs trang — fra den dag af begynder den degenererede menneskehed sin rekonvalescens; og længe vil det ikke vare før den er fuldstændig regenereret, og hovedmassen af dens sygdomme forsvundne. Og de faa sygdomme som endnu blir tilbage vil lægevidenskaben ikke være længe om at raade bugt med. Thi naar de videnskabelige opdagere og tekniske opfindere paa lægekunstens omraade ikke længer som nu arbejder hver for sig, hemmelig og i énerum, af frygt for at ellers andre ved at benytte deres ideer muligens kan komme dem i forkjøbet og snappe det økonomiske udbytte af vedkommende opdagelse eller opfindelse bort for næsen af dem; naar de isteden derfor tværtimod ivrig spreder sine ideer for alle vinde og saa at sige experimenterer for aaben scene for at der uafladelig kan bli et virksomt samarbejde mellem alle dem der beskjæftiger sig med samme slags problemer — da vil der paa et eneste aar kunne udrettes mere imod disse menneskehedens sidste fiender end man fortiden magter at udrette paa en menneskealder, fordi man af økonomiske hensyn er absolut nødt til at drive det uværdige hemmelighedskræmmeri. — — —
