Dersom alle voxne mennesker i verden — eller ialfald den overvældende masse af dem — hadde sluttet sig faglig sammen i en eneste organisation hvis medlemmer alle som én hadde sagt dette hver især til sig selv og alle til alle — da vilde fattigdommen med alle de onder der følger i dens spor forsvinde fra jorden samme dag som disse organiserede mennesker overtog verdensproduktionen. Og fra den dag af da de hadde faat deri organiseret slig, at den dækket menneskehedens fri forbrug, vilde der paa vor klode aldrig mere kunne gives et menneske, som ikke i den forstand var en absolut velhaver, at han til enhver tid vilde ha til raadighed alt hvad han i det hele taget kunde bruge. Og da der under disse omstændigheder aldrig mer kunde bli tale om at vende tilbage til pengefælden igjen, saa vilde dermed pengepiskens dage for evig være talte.
Et eneste blik paa den samling menneskelignende væsener der fortiden befolker vor klode er imidlertid fuldkommen tilstrækkeligt til at overbevise selv det mest sangvinske menneske om, at for øjeblikket ialfald er menneskeheden ganske og aldeles ude af stand til at rotte sig sammen mod gamle gud Mammon og sprænge ud af hans pengefælde. Om den nogensinde vil bli istand dertil, det er vel i det hele taget et meget tvilsomt spørgsmaal. Og skal det nogensinde ske da maa i ethvert fald menneskeslægten først ha undergaat en fuldstændig sjæle-forvandling som det ganske sikkert ikke vil kunne ta mindre end et par tusen aar at gjennemløbe.
