varende kom til at dække det fri forbrug. Men der er ingen af os som elsker lediggang. Ingenting at bestille er slet ikke vort ideal — tværtimod. Den mand der virkelig drev det til ingenting at bestille, han vilde ikke blot kjede sig selv tildøde, men han vilde hurtig bli en saa tom og indholdsløs person, at han blev uudholdelig ogsaa for andre; ingen vilde aarke at være sammen med ham eller i det hele taget ha med ham at gjøre — han vilde bli skyet som en spedalsk og være nødt til at henleve sit liv som en paria, udelukket fra alt menneskeligt selskab.
Dovenskaben er ikke sød nok til at afholde nogen fra et par timer om dagen at ta del i det behagelige produktions-arbejde. Derimod vil der nok være dem, der enten til tider eller hele deres liv igjennem, er i den grad absorberet af deres kunstneriske videnskabelige eller tekniske formaal, at de foretrækker ikke at ha noget at gjøre med den daglige produktion. Men dertil er ingenting at si; for der er vel ingen som falder paa at ønske, at f. ex. en Edison pligtskyldigst hver dag paa et bestemt klokkeslet skulde afbryde sine experimenter for at gaa hen og delta et par timer i forbrugs-produktionen — med mindre naturligvis at manden selv ønsker det, og tar det som en behagelig adspredelse mens han hviler sig fra sit egentlige arbejde.
Men foruden disse faa, der altsaa er helt absorberet af vigtigere ting, blir det kun de syge og arbejdsudygtige der ikke kommer til at delta i det organiserede produktions-arbejde. Og det antal minuter om dagen
