verdens-tion kræver, er ikke større, end at der gjennemsnitlig kun vil falde et par timers arbejdstid om dagen paa hvert voxent menneske, hvis alle deltar i det. Og det kommer nødvendigvis alle til at gjøre — eller ialfald saagodtsom alle. Vi der nu staar rede som én mand til at overta produktionen og organisere den, repræsenterer nemlig selv saagodtsom alle voxne mennesker i verden — og at vi ikke vil svigte er en given sag. Ikke en levende sjæl iblandt os alle, uden at han har gjort klart op med sig selv hvad det gjælder! Ingen der ikke véd, at hvis vi først organiserer en produktion, der dækker det fri forbrug, men siden ikke gider holde den gaaende saa den fremdeles vedblir at dække forbruget, da kommer vi nødvendigvis op at slaas om de produkter hvoraf der frembringes for lidt — og enden paa det hele blir at vi tvinges til at vende tilbage til pengefælden igjen. Men det vil jo ikke si andet, end at gider vi ikke af egen drift arbejde et par timer om dagen for at kunne indrette vort forbrug ganske som vi selv lyster, saa blir vi isteden pisket til at arbejde ti timer om dagen bare for at faa lov til at bruge det aller nødvendigste — og maa endda til finde os i periodisk at sulte paa grund af arbejdsløshed. Ingen levende sjæl iblandt os der ikke har denne konsekvens brændt som med gloende jern ind i sin bevidsthed.
Selv om vi derfor allesammen virkelig elsket lediggang og helst ikke gad bestille nogenting dagen lang — vi vilde alligevel, netop af hensyn til vor egen magelighed, omhyggelig sørge for at produktionen ved-
