Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/435

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Hvorpaa du strax tilkaldte mig og sa:

— Gamle vorherre, spillet er slut, og det er dig der har tabt. Lad altsaa din vandflom komme, og skyl disse byttinger ned i evighedsdybet igjen — og la os begynde forfra med en ny Adam og en ny Eva, som du faar se til at udstyre lidt bedre end de forrige — ellers blir spillet for kjedeligt.

KAPITEL II

Satan har tat fejl

Nuvel Satanas, du tar fejl; guddomsgnisten i mennesket er ikke slukket — og det vilde du ha vidst, om du som jeg kunde granske hjerter og nyrer. Mangen en pengepisk-svinger som fortvilet ser lykken svinde bort mellem sine hænder hvergang han forsøger at gribe den, vender sig virkelig tilslut om og tar en oversigt over sit mislykkede liv — og kommer derved pludselig til at forstaa den hele idioti. Men kun for efterpaa at maatte si til sig selv med et stille suk: „Herregud, herregud! at det dog ikke gaar an at lægge pengepisken ned.“ Thi efter omhyggelig at ha tænkt tingen igjennem kommer han ufravigelig til det resultat, at desværre — det lar sig ikke gjøre.

Hans ræsonnement er nemlig dette:

For at pengepisken skal kunne lægges ned overalt