paa én gang er det aldeles nødvendigt at alle voxne mennesker hele verden over — eller ialfald den overvældende masse af dem — har sluttet sig faglig sammen til en eneste kjæmpeorganisation, hvis medlemmer alle som én har sagt, hver især til sig selv, og alle til alle:
— Fra den og den dag overtar vi hele verdensproduktionen — og paatar os i alle mulige fag at frembringe mere end menneskeheden i det hele taget magter at forbruge. Ganske vist ikke fra første dag af, det siger sig selv. Thi vel raader vi over større kræfter end dertil behøves naar vi ikke længer kaster vor kraft bort paa nytteløst uproduktivt arbejde; men vi kan jo umulig paa forhaand regne ud, hvor meget der i hvert enkelt fag skal til for helt ud at dække menneskehedens fri forbrug. Hvad vi paa forhaand kan vide er kun, at der aldeles sikkert maa frembringes langt mere med klæder og husrum end menneskeheden hidtil har maattet nøje sig med — og at højst sandsynlig maa produktionen betydelig øges i samtlige fag. Men hvor meget i hvert, se det kan kun erfaring lære os. Fra først af kan vi derfor kun øge produktionen i hvert enkelt fag efter et løst skjøn. Men naar vi ved siden deraf strax optar en fortegnelse over de vældige beholdninger vi har paa lager af de forskellige fags produkter, og derefter stadig holder os à jour med hvorledes hvert enkelt fags beholdninger enten synker eller stiger, saa behøver vi blot yderligere at øge produktionen i de fag hvis beholdninger minker, og atter indskrænke den noget i
