tilgrunde. Indtil den dag vil den rene kjærlighed maatte vedbli at betragtes som utugt, og den pengebesudlede som den eneste slags kjærlighed der anstaar sig en tugtid ærbar kvinde som vil gjøre fordring paa sine medmenneskers agtelse. Indtil den dag vil man med andre ord maatte vedbli at leve i den omvendte verden. Men heller ikke en eneste dag længer!...
Derfor altsaa — fordi pengepisken svingedes, og af ingen anden grund — hadde hans livs skjære foraarsdøm maattet bli til intet! Derfor hadde han maattet søle bort sin fejreste ungdom med kvinder der ikke fyldte hans kjærlighedstrang, og med et arbejde der ikke fyldte hans virketrang! Og derfor stod han nu trist og kold foran indgangen til sit livs manddomsalder og stirret ind i en fremtid der forekom ham i den grad glædesløs, at han maatte si til sig selv: „Jeg blir i livet fordi jeg nu engang er blit puttet herind, og det dog paa et vis lar sig leve; men var jeg paa forhaand blit spurgt om jeg ønsket at fødes til et sligt liv — jeg hadde sandelig betakket mig mange gange!“ — Og skulde han skrevet en sang til livet, da hadde det ikke blit en højsang men en smædevise.
Og saa blev han altsaa mand: maalet for hans ungdoms arbejde, at skabe sig en selvstændig økonomisk virksomhed, var naad. Nu kunde han, naarsomhelst han vilde, kjøbe sig en kvinde for livstid og stifte familie og lave sig et hjem. Men tanken paa et
