Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/402

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


,værd at leve! Og hvorfor er jeg saa blit født? — jeg har jo slet ikke bedt om at bli født!... Aah, skjændig svig har livet øvet mod mig!...

* * *

Men saa blev han altsaa yngling; kvinden begyndte at spøge i hans blod og i hans hjerne; en ny underfuld verden dæmret hemmelighedsfuld frem over hans livs mørke horizont og fyldte hans sjæl med bævende, andagtsfuld forventning. Og han knuget sine knyttede hænder ind mod sit bankende hjerte, og hvisket det hen for sig i stille, taknemmelig fryd:

— Gudskelov, saa har jeg altsaa dog gjort livet uret! Det indfriet ganske vist ikke sine løfter fra dengang jeg som liden sad paa min mors fang og lyttet til hendes æventyr. Og grusomt har det legt skjul med mig under hele min opvæxt. Men til gjengjæld kommer det mig nu imøde, bærende i sin favn en underfuld gave, titusen gange herligere end alt hvad jeg nogensinde har kunnet drømme om — aa gud ske tak at jeg er født og kommen til verden!...

Og længe varte det ikke, saa blev han forelsket — forelsket op over begge ørene... vanvittig... som en gal mand: Alting inde i ham kastet hulter til bulter... hele hans sind i vildt oprør, himmel og helvede kjæmpende om magten derinde... hjertet paa én gang fyldt af svimlende fryd ved at Hun var til — og af dødelig rædsel for at hun kanske ikke vilde kunne gjengjælde hans kjærlighed... Spise var ham en mod-