sin egen lykkes smed. Bevidstheden herom kaster over hans arbejde et skjær af poësi som negslaven maa undvære — pengenes fattige poësi, den fattigste poësi af alle, men dog endnu en poësi. Og fordi denne poësi virker som drivkraft ved siden af pengepisken blir det civiliserede menneskes arbejde mere produktivt end negerslavens.
At gjøre negerslavens arbejde mere produktivt ved at kaste pengenes poësi over det, var den økonomiske idé der laa bagved forslaget om negerslaveriets ophævelse. Kun for desto hurtigere at gjøre forslaget popul'rt og skabe den opinion der maatte til for at drive det igjennem, blev det staset op med ædle motiver og endel forloren snak om menneskeret og menneskeværd. Og da negeren tilslut virkelig fik pengenes poësi kastet over sit arbejde maatte han ogsaa betale denne poësis pris —: hans existens tabte den relative tryghed der hadde hvilet over den saalænge han var en salgbar handelsvare der ved at forringes i værdi bragte sin ejer tab, og han blev nu som den hvide mand udsat for periodisk arbejdsløshed, nød og sult. —
Blir pengepisken svunget under ét for de besiddende klassers regning, da vil ingen længer kunne skabe sig en økonomisk magstilling ved hjælp af finansielt eller kommercielt talent — den del af pengenes poësi vil være forsvundet. Men arbejderen vil fremdeles kunne forbedre sin økonomi ved iver og dygtighed — den del af pengenes poësi vil endnu være tilbage.
Svinges derimod pengepisken for hele befolknin-
