Hermed vilde jo tingene være iorden, hvis der akkurat producertes hvad alle tilsammen ønsker at kjøbe for sine anvisninger. Men at det ikke vil bli tilfældet, er jo paa forhaand givet.
Skjønt alle tjener lige meget vil de nemlig ikke alle komme til at indrette sit forbrug ens — nogen vil foretrække at bruge hvad de tjener paa én maade, andre paa en anden, og hvorledes enhver indretter sig kommer altsaa til at afhænge af hans individuelle smag og behag. Hvad hele befolkningen tilsammen kommer til at ville kjøbe af hvert enkelt fags produkter, lar sig følgelig ikke paa forhaand beregne, og netop derfor er det jo ogsaa at tillidsmændene er nødt til i guds navn at fortsætte den planløse produktion, indtil de faar rede paa forbruget.
Foreløbig frembringes der altsaa slet ikke hvad befolkningen ønsker at kjøbe for sine anvisninger. Ganske vist vil det kunne hænde, at en eller anden branche tilfældigvis kommer til at frembringe netop akkurat, hvad der ønskes kjøbt af dens produkter; men det vil jo være det rene slumpetræf. Vi kan derfor i sin almindelighed si, at i enhver branche vil der enten bli produceret mere eller ogsaa mindre end befolkningen finder at ha brug for — og mens de brancher der producerer for meget vil faa varer liggende usolgte paa lager, saa vil til gjengjæld de andre brancher, der producerer for lidt, ikke være istand til at tilfredsstille efterspørgselen.
Men ikke at kunne tilfredsstille efterspørgselen, det vil jo nu si det samme som ikke at kunne honorere
