vi selv den nye indtægt af vor luxus-produktion. Med andre ord: vi kommer da allesammen til at tjene mere end vi nu bruger. Og da vi jo ikke er pengepugere, kommer vi allesammen til at bli luxus-industriens kunder. Luxus-industrien vil derfor kunne betydelig udvides, og da befolkningens kjøbeevne derved yderligere vil øges og aktie-udbyttet med den, vil nye konkurrenter komme til at kaste sig ind ogsaa i nødvendigheds-produktionens forskjellige brancher. Og medens saaledes stadig nye etablissementer rejses baade i luxus- og nødvendigheds-brancherne, vil tiderne florere, og hele befolkningen finde stadig og vellønnet beskjæftigelse.
Saadan ræsonnerte de ledige funktionærer — og da de hadde udarbejdet sine planer gik de ivej med at rejse en mængde luxus-etablissementer landet rundt. Selv havde de jo nogle skillinger i banken; ejendoms-besidderne og de arbejdende funktionærer tegnet desuden ivrig aktier i de nye foretagender; og endelig hadde de gamle gründere nu lavet banker som laante penge ud mod sikkerhed i industri-aktier — saa der var ingensomhelst pengemangel.
Og det gik som de ledige funktionærer hadde tænkt:
Da anlægget af luxus-etablissementerne begyndte, minket arbejdsløsheden strax ganske betydelig, arbejdslønnen gik ivejret over hele linjen, befolkningens kjøbeevne voxte, husleje og aktie-udbytte med den — og da etablissementerne blev færdige hadde derfor alle pengepisk-svingere raad til at optræde som luxus-industriens kunder.
