etablissementer der hadde færrest penge at staa imod med — indtil der ikke producertes mere end hvad der til de lavest mulige priser lod sig sælge. Naar det punkt var naad tjentes der atter penge inden faget; men fortjenesten var nu saa liden, at den ikke længer fristet til ny konkurrence — og dermed var fagets produktion ordnet efter det virkelige forbrug.
Da tilslut samtlige fag hadde gjennemgaat sin krise var altsaa produktionen over hele linjen ordnet efter forbruget — med andre ord: produktions-apparatet var færdigt.
Denne maade at ordne produktionen paa, kunde forsaavidt være bra nok, som det jo var aldeles nødvendigt at prøve sig frem for at finde ud, hvad der var brug for i hver enkelt branche — og var bare denne prøveproduktion blit drevet for vores alles fælles regning, vilde alting ha gaat iorden. Der vilde jo da ikke blit spørgsmaal om at stanse overproduktionen i ét fag, uden for strax at overføre den arbejdsstok som derved blev disponibel til et andet fag; hele arbeidsstokken vilde altsaa uafladelig vedblit at være beskjæftiget til sidste mand; befolkningen vilde med andre ord den ganske tid ha beholdt sin forbrugsevne hel og ubeskaaren — og paa denne hele, ubeskaarne forbrugsevne vilde følgelig produktionen vært baseret, naar den tilslut var bragt iorden over hele linjen.
Men isteden derfor blev denne prøve-produktion overladt til det private initiativ og den fri konkurrence — og de konkurrerende producenter kan jo slet ikke sørge for, at den arbejdskraft som blir ledig ved ar-
