bejdsstansninger strax sættes til nyt arbejde. Som der, mens prøve-produktionen varte, hele tiden var krise, saa var der ogsaa hele tiden arbejdsløshed med tilhørende sulteløn; befolkningens forbrugsevne var altsaa hele tiden ynkelig beskaaret — og paa denne ynkelig beskaarne forbrugsevne var derfor ogsaa nødvendigheds-produktionen baseret, da den endelig var bragt til at svare til det virkelige forbrug.
Naar de konkurrerende producenter umulig kunde undgaa arbejdsløshed mens de sat op det nye produktions-apparat, da berodde jo det naturligvis for en del derpaa, at arbejdskraft der er oplært i ét fag, ikke saadan uden videre lar sig flytte over i et andet — den der vilde betjene sig af slig overflyttet arbejdskraft kom jo til at ligge under i konkurrencen. Men at arbejdsløsheden blev saa stor som den blev, det skrev sig væsentlig derfra, at krisevæsenet øvet en stærkt demoraliserende virkning paa endel af os pengepisk-svingere.
Den kapital de industridrivende fra først af selv hadde at sætte i det nye produktions-apparat, var jo snart sagt for ingenting at regne. Men foreløbig hadde det ikke noget at si. Til en begyndelse kappedes nemlig ejendomsbesidderne om at rejse penge paa panteobligationer for at sætte dem i industrielle foretagender, og ingen grunder stod derfor i den første tid fast for penge — stod han fast, var det altid paa manglende arbejdskraft. Men ikke før hadde de første fagkriser meldt sig, før ejendomsbesidderne forsigtig trak følehornene til sig. At gjøre flydende den kapital der laa
