paany ivejret, før efterspørgslen efter den solide fordelagtigere vare atter stiger — og godtkjøbs-produktionen maa da indskrænkes igjen. I det øjeblik altsaa, at land-befolkningens forbrugsevne aftar mens bybefolkningens forbrugsevne tiltar, vil godtkjøbs-produktionen for landet ta et opsving og slaa ihjel en del af den solidere produktion, mens omvendt den solide produktion for byerne kommer til at voxe, og slaa ihjel endel godtkjøbs-produktion.
Kortsagt: naar by-befolkningens kjøbeevne øges med 16 millioner, faar baade by-befolkning og landbefolkning sin forbrugsevne forandret, og de konkurrerende producenter lægger da produktionen baade for by og for land om efter den nye forbrugsevne.
Men hvorledes produktionen maa lægges om for at komme til at svare til den nye forbrugsevne, se det er der ingen der paa forhaand ved — og man kan kun finde det ud ved at prøve sig frem. Og mens denne prøve-produktion varer, vil der altid være produktion som mislykkes. Men mislykket produktion betyder jo fallit og arbejdsstansning, hvis hvert etablissement driver forretning for egen regning — og falliter og arbejdsstansninger betyder arbejdsløshed og glidning af formuer. Og lidet kan det hjælpe at vi søger at stanse formuernes glidning og gjøre en ende paa arbejdsløsheden ved at sætte den ledige arbejdsstok til at drive luxus-produktion for vores alles fælles regning, hvis vi samtidig overlader nødvendigheds-produktionen til den fri konkurrence, og derved skaber ny arbejdsløshed, og gir formuerne ny anledning til at glide.
