nye forsøgs-produktion, uden at der noget øjeblik indtræder arbejdsløshed. Naar vi paa denne maade ustanselig vedblir at prøve os frem, vil jo den dag nødvendigvis komme, da alt hvad der produceres virkelig blir solgt — og da kan altsaa luxus-artiklerne sælges for hvad de koster. Indtil da kan vi ikke faa fuld valuta for vore penge, fordi vi baade maa betale de artikler vi kjøber og den mislykkede prøve-produktion. Men det har jo ingenting at si; hovedsagen opnaaes: formuerne faar ingen anledning til at glide, og arbejdsløshedens chimære er for evig manet i jorden — og dermed er vor økonomi fast afballanceret, og det tossede krise-vrøvl for bestandig bragt ud af verden.
KAPITEL V
Ogsaa nødvendigheds-produktionen maa drives for
fælles regning
En saadan rationel luxus-produktion, drevet for vores alles fælles regning, uden tab men ogsaa uden gevinst, lar sig imidlertid ikke i længden holde gaaende, med mindre vor nødvendigheds-produktion er saaledes ordnet, at den til enhver tid, med aldrig svigtende regelmæssighed, indbringer os hvad luxus-produktionen koster. Og saadan er vor nødvendigheds-produktion for øjeblikket ingenlunde ordnet. Naar det et øjeblik er kommen til at se ud som om den var det, da stikker det dels deri, at vi for at skaffe os en over-
