blot ingen tjene penge paa luxus-produktionen, der maa heller ikke være noen som taber paa den; af begge grunde maa den drives for vores alles fælles regning — og naar det sker vil der heller aldrig kunne bli tale om arbejdsstansning.
Da vi ikke paa forhaand kjender det luxus-behov det gjælder om at tilfredsstille, kan vi ikke saadan uden videre paa førstkommende mandag sætte den ledige arbejdsstok ivej med at lave os et luxus-apparat. Alt hvad vi foreløbig kan gjøre er at organisere os og vælge vore tillidsmænd og vort centralstyre. Og først naar tillidsmændene efter bedste skjøn har bestemt arten af den luxus-produktion, hvormed der til en begyndelse skal forsøges, og centralstyret i overensstemmelse dermed har udarbejdet sine anlægsplaner, kan vi la den ledige arbejdsstok ta fat.
Naar saa luxus-apparatet en god dag staar færdigt, og luxus-produktionen begynder, faar centralstyret en vigtig opgave at løse, som kan bli vanskelig nok, men som ingenlunde er over evne for et centralstyre, nemlig ved ansættelsen af sine priser at sørge for, at den del af luxus-produkterne som blir solgt, kommer til at indbringe hvad den hele luxus-produktion koster. Efterhvert som det saa bringes paa det rene, hvilke dele af forsøgs-produktionen der maa betragtes som mislykket, faar tillidsmændene at afgjøre, med hvad slags produktion der isteden skal forsøges; og efterhvert som centralstyret paa basis af tillidsmændenes afgjørelser faar gjort sine nye arbeidsplaner færdige, stanses den mislykkede produktion og erstattes af den
