118 millioner. Af dem hæver industrien sine sædvanlige 100, som er alt hvad den behøver for at betale baade nødvendigheds- og luxus-produktionen; 14 millioner, der repræsenterer nødvendigheds-produktionens udbytte, blir direkte eller indirekte uddelt til os alle — de resterende 4 millioner gaar i lommen paa luxus-producenterne alene.
Men for nu ogsaa i den kommende uge at kunne kjøbe den nye luxus-forsyning, som imens er blit produceret, trænger vi jo alle tilsammen 4 millioner ud over de 14, der er blit uddelt til os alle — og af disse 4 millioner trænger luxus-producenterne selv den ene, siden de udgjør en fjerdepart af os.
For at kunne dække sit forbrug i den kommende uge hæver altsaa luxus-producenterne én af de 4 millioner, som de har tjent særskilt — de øvrige 3 millioner lar de bli staaende paa rente i banken, siden der ikke kan produceres med dem, da al arbejdskraft er optat. Men bankerne har ogsaa akkurat brug for disse 3 millioner — for vi andre tre fjerdeparter kommer jo strax og hæver dem, tiltrods for at vi ikke har tjent dem. Og dermed er altsaa vor konto i bankerne sunket med 3 millioner, mens luxus-producenternes konto er steget med det samme beløb.
At der tjenes 4 millioner paa luxus-produktionen vil altsaa si, at de tre fjerdeparter af os pengepisk-svingere hver uge blir 3 millioner fattigere, fordi vi bruger 3 millioner mer end vi tjener — mens én fjerdepart af os hver uge blir 3 millioner rigere, fordi de tjener 3 millioner mer end de bruger. Formu-
