Og dermed er altsaa det pudsige kunststykke udført: Det arbejde som faktisk er blit ti gange lettere at udføre end det var, er ligesaa faktisk blit tungere end før for dem der udfører det, og aller tungest for dem der ikke længer faar lov til at udføre det. Lettelsen er forvandlet til tyngsel, velsignelsen vendt til forbandelse.
KAPITEL VII
Satan morer sig
Men oppe under det kunstige himmelhvælv, som gud Mammon har spændt ud over den civiliserede verden, sidder gamle gud Mammon selv, i egen person, højt paa en gylden sky, klædt i purpur og kosteligt linned, guldkrone paa hovedet og guldscepter i sin haand — og følger med levende interesse sit afkom Kapitalens færd dernede paa jorden. En djævelsk skadefryd blinker frem i hans øje og lysr op med et smil inge i hans store falske gudfader-skjæg, da han faar se Kapitalen gjøre sig istand til atter, for tusen og ni-og-nitiende gang, at udføre det gamle kunststykke. Thi vel er kunststykket gammelt, men gud Mammon er slet ikke blit træt af det — det fryder endnu hans øje som saa han det for første gang.
Det er jo ogsaa en kostelig komedie: