millioner — og den 15de lørdag viste det sig altsaa at fortjenesten var gaaet op til 12 millioner.
Disse 12 millioner blev imidlertid adskillig anderledes fordelt end vi før gik ud fra. Stillingen var i virkeligheden denne:
De 28 millioner om ugen, eller 1456 millioner om aaret, som tjentes før krisen, repræsenterte jo 20 procent af hele industriens aktie-kapital — der altsaa med et rundt tal beløb sig til 7200 millioner. De ledige funktionærers 1200 millioner i aktier udgjorde altsaa en sjettedel af samtlige aktier, og af de 12 millioner i udbytte som samtlige aktier gav, faldt der følgelig paa deres part akkurat de 2 millioner, som de trængte til sit ugentlige forbrug. Andre 2 millioner tilfaldt de gamle gründere, som foruden de 300 millioner i aktier de allerede i den 3die uge kjøbte af de ledige funktionærer, siden hadde lagt sig til aktier lydende paa andre 900 millioner, og altsaa ogsaa sad inde med en sjettepart af aktie-kapitalen. Landmændene endelig, som under krisen ikke hadde menget sig med noget aktie-jobberi, hævet som vi før gik ud fra 1½ million i udbytte — og deres aktier lød altsaa tilsammen paa 900 millioner.
Med andre ord: hele 3300 millioner af aktie-kapitalen med et samlet udbytte af 5½ million sad nu fordelt paa landmændenes de gamle gründeres og de ledige funktionærers hænder; og resten, 3900 millioner der gav et samlet udbytte af 6½ million, var alt hvad ejendomsbesidderne og de arbejdende funktionærer hadde tilbage i form af aktier. Ved siden deraf
