fortjenesten tiltrods for den øgede afsætning alligevel ned med 1½ million, og resultatet blev, at mens halvparten af etablissementerne i den 12te uge hadde tjent 8 millioner, tjente de tre fjerdeparter af etablissementerne i den 14de uge bare 6½ million.
Denne nedgang skræmte imidlertid ingen. Derimod var man blit meget ængstelig ved at se, at de ledige funktionærer, som de dristige spekulanter de var, i denne 13de uge hadde sat ogsaa den sidste fjerdepart af etablissementerne i drift — næsten alle mente at det var at drive tingen for vidt. Resultatet af det nye dristige skridt blev imidlertid ikke værre end af det forrige. Befolkningens kjøbeevne, og med den industriens afsætning, voxet i den 14de uge paany med 9 millioner, mens det kvantum produkter der samtidig blev kastet ud paa markedet atter kostet 10½ millioner mere end ugen i forvejen — og følgen blev, at mens de tre fjerdeparter af etablissementerne i den 13de uge hadde tjent 6½ million, saa tjente i den 14de uge samtlige etablissementer bare 5 millioner.
Ved at se at resultatet ikke blev værre, aandet man lettet op. At der endnu tjentes penge skjønt alle etablissementer var i drift, blev tat som et tydeligt tegn paa at „tiderne“ nu for alvor var i opgang. Ved hjælp af ét greb i den meningsløst store reserve blev der derfor den 14de lørdag uddelt 12 millioner i udbytte istedenfor de 5, som var tjent, ejendomsbesidderne besluttet at vende tilbage til sit oprindelige levesæt og øget i den 15de uge sit forbrug med 7
