million; „tiderne“ var altsaa tydeligvis i fuld opgang — og atter ærgret ejendomsbesidderne og de arbeidende funktionærer sig over at ha solgt, og sluttet med at sælge. Og det tiltrods for at gründerne nu bød 90 procent for gangbare aktier. De ledige funktionærer betænkte sig derimod ikke; de solgte i løbet af den 8de uge sine 200 millioner i gangbare aktier for en sum af 180 millioner kroner, og sad altsaa den 8de lørdag med 205 millioner kroner i banken, og desuden med 400 millioner i døde aktier paa haanden.
I den forløbne 8de uge hadde imidlertid industrien paany gaat med tab, og en ny fjerdepart af etablissementerne stanset driften. Desuden foretog de etablissementer der besluttet at fortsætte, en reduktion af sine arbejderes og funktionærers løn. Tiderne var altsaa fremdeles i nedgang, og da gründerne alligevel bød 90 procent for aktier i de etablissementer der endnu holdt det gaaende, tog ejendomsbesidderne og de arbejdende funktionærer atter til at sælge. Og de ledige funktionærer kjøbte. Først kjøbte de for 90 millioner kroner 100 millioner i gangbare aktier, og dernæst for 80 millioner nye 400 millioner i døde aktier. Den 9de lørdag var deres konto i bankerne nede i 35 millioner.
Industriens opgjør den 9de lørdag udviste imidlertid et overskud af 13½ million, og at „tiderne“ nu definitivt var i opgang ansaa ejendomsbesidderne og de arbejdende funktionærer i den grad for givet, at de holdt op med at sælge skjønt gründerne nu bød 110 procent. De ledige funktionærer solgte derimod
