uden betænkning sine 100 millioner i gangbare aktier for 110 millioner, og sad altsaa den 10de lørdag med 145 millioner i banken, og med 800 millioner i døde aktier paa haanden.
Nu var ganske vist industriens fortjeneste i den forløbne 10de uge sunket fra 13½ til 4 millioner, og de gamle gründere fandt det derfor i den 11te uge ikke raadeligt at by mere end 100 procent for gangbare aktier. Men da der, trods nedgangen, i den forløbne uge dog endnu hadde vært fortjeneste trodde de fleste fremdeles at „tiderne“ var ifærd med at gaa op, og faa brydde sig derfor om at sælge andet end aktier i de stansede etablissementer — man gjorde sig nemlig ikke noget større haab om, at de vilde kunne sættes i drift igjen. Ogsaa i den 11te uge fik derfor de ledige funktionærer for nye 80 millioner kroner tiltusket sig 400 millioner i døde aktier, og de sad altsaa den 11te lørdag med 1200 millioner i døde aktier og 65 millioner kroner i banken. Og da det saa viste sig at industriens fortjeneste i den forløbne uge var steget til 8 millioner, og at „tiderne“ tydeligvis virkelig var i opgang, saa sat de ledige funktionærer i den 12te uge dristig halvparten af de stansede etablissementer i drift igjen.
Dette kom som en overraskelse og bragte al omsætning af aktier til at stanse. De gamle gründere var bange for at denne pludselige øgning af produktionen vilde bringe „tiderne“ til at gaa ned igjen og bød derfor nu bare 75 procent, og til den pris vilde ingen sælge før de saa hvordan det gik; men med spænding
