Til gjengjæld var de andres underskud desto større, og en ny fjerdedel af etablissementerne besluttet den 8de lørdagaften ikke at udsætte sig for yderligere tab, men indstille driften til „tiderne“ bedret sig. Den øvrige halvpart af etablissementerne besluttet fremdeles at holde det gaaende, men de reducerte sin arbejdsløn med nye 12½ procent for at beskytte sig mod yderligere tab.
I den 9de uge var altsaa de arbejdsløses hær voxet til 1800,000 mand. 600,000 mand med deres arbejdsledere og forretningsførere som ugen iforvejen endnu hadde tjent 12¼ million, tjente i denne uge ingenting, og de arbejdere og funktionærer som fremdeles var i virksomhed, arbejdet nu for 21 millioner, mens de ugen iforvejen endnu hadde tjent 24½. Det var tilsammen 15¾ million spart for industrien, og dens udgifter sank dermed fra 66% til 51 millioner. Dens afsætning sank derimod ikke, siden befolkningen i denne 9de uge levet af den 8de uges fortjeneste. Om lørdagen laa der følgelig som sidst 64½ million i bankernes kasser, af dem var de 13½ million tjente penge, reserven voxte fra 8 millioner til 21½ million — og vi gik for tredje gang tilsengs med det haab, at nu! endelig! vilde „tiderne“ gaa op igjen.
Ogsaa denne gang blev vort haab skuffet, men ikke fuldt saa slemt som de to forrige gange. Rigtignok gik afsætningen i den 10de uge paany ned; men denne gang var nedgangen ikke større end at der endnu blev nogen fortjeneste tilbage. Ganske vist: 600,000 mand som i den 9de uge endnu hadde hat 10½ mil-
