frem over by og land uden forskjel og drysser sin elendighed ned overalt, mange gange tættere end før, mens den synger med haanende spot i sin stemme:
- Hej hop, smaa menneskebørn,
- Først ny skal her sultes for alvor.
- Thi nu er det menneskers mad,
- Som frembringes lettere end før.
- Derfor skal hungersnøden
- Rase som pest gjenem landene.
KAPTIEL VI
Kapitalen som arbejdsherre
Ingen arbejdsbesparende reform er nogensinde blit gjennemført i nogen del af den civiliserede verdens produktions-værk uden at det har ført til arbejdsløshet og sult — og hvis reformen var af noget omfang, ogsaa til ruin og fallit. Ulykkens størrelse har varieret, alt eftersom mængden af den arbejdskraft, der indspartes ved reformen, var den større, eller mindre; men ulykken selv, arbejdsløsheden og sulten, er aldrig udeblevet. Og vil heller aldrig komme til at adeblive, saalænge kapitalen sidder tilrors og styrer produktionen efter sine pengeformaal.
Ikke paa grund af nogen speciel ondsindethed fra kapitalisternes side, men fordi det nu engang ligger i kapitalens natur, at anderledes kan ikke den styre.
