føre anlægget af de nye etablissementer som vi har planlagt og paabegyndt, viser sig nu at være fuldstændig meningsløst!“ — og aktionærerne hadde saa besluttet, at arbejdet skulde stanses. Om lørdagen fik derfor de 600,000 mand som gründerne beskæftiget, med samt deres arbejdsledere og forretningsførere, ganske vist sin ugeløn udbetalt — men samtidig fik de ogsaa afsked paa graat papir.
Set fra gründernes og deres aktionærers privat-økonomiske synspunkt var der jo ikke andet at gjøre end strax at stanse anlægget af de nye overflødige etablissementer; de vilde jo ellers komme til at se sine formuer med en fart af 7 millioner om ugen forsvinde i bankernes kasser for der at fordeles mellem bankerne centralbanken landmændene og de gamle gründere. Men set fra et lands-økonomisk synspunkt var jo denne arbejdsstansning en skæbnesvanger daarskab.
Følgerne af daarskaben viste sig imidlertid ikke lige strax. I den næste uge hadde nemlig de 600,000 mand, med deres arbejdsledere og forretningsførere, som nu maatte gaa ledige om og ingenting bestille, endnu sin forrige uges løn at falde tilbage paa, og befolkningen kunde altsaa hele denne uge igennem bli ved at bruge de samme penge som den plejet at bruge. Dertil kom at konkurrencen mellem etablissementerne om at bli sine overflødige produkter kvit, drev priserne paa industri-artikler betydelig ned, saa befolkningen nu fik adskillig mer for sine penge end før — og forsaavidt blev denne uge endog den bedste befolkningen i det hele taget hadde oplevet siden barbarernes komme.
