produkter var jo forlængst trængt ud af vore markeder; landet brugte ikke for mere end 100 millioner om ugen i industri-artikler; varer til værdi af 33⅓ million kroner blev altsaa i denne uge liggende usolgte rundt omkring paa lagrene — og da lørdagen kom laa der følgelig i bankernes kasser hverken mer eller mindre end de sædvanlige 100 millioner kroner.
Dette finansielle resultat hadde vi til dato opnaad ved at kaste ind paa markedet et kvantum artikler som kostet os 42 millioner. Det kvantum vi dennegang hadde kastet ind paa markedet kostet os derimod 56 millioner — og naar vi alligevel bare opnaadde det samme resultat, da vilde det si, at vi i denne uge ikke hadde tjent mere end 14 millioner kroner, istedenfor de 28 millioner vi hadde plejet at tjene. Og af disse 14 millioner skulde desuden bankerne fremdeles ha sine sædvanlige 7 — der blev altsaa bare 7 millioner tilbage til eierne af det industrielle produktions-apparat, istedenfor de 21 de var vant til at tjene.
De 100 millioner blev som sædvanlig hævet og brugt. Af de 70 millioner der gik med til selve det industrielle arbejde, hævet de gamle etablissementer de 42, de nye 14 — og de resterende 14, der altsaa repræsenterte alt hvad der i denne uge var tjent, blev paa de nydannede aktie-selskabers vegne hævet af gründerne, mod indlevering af 7 millioner i nye panteobligationer.
Men allerede midt i ugen hadde gründerne opdaget at der var „overproduktion“ og derfor fluxens kaldt sine aktionærer sammen og sagt til dem —: „At fuld-
