Paa den ene side er nemlig bankernes og deres klienters interesser gaat for nær ved rentens nedsættelse til det halve; og paa den anden side kan ejerne af industri-apparatet ikke engang betale saameget som den halve rente, hvis de netto skal tjene det halve af hvad de tjente før — det er jo let at se ved et exempel:
Lad os si at ejerne af industri-appftratet paa salget af sine produkter har et overskud af 27 millioner om ugen, efterat produktions-omkostninger, salgs-omkostninger og skatter er betalte. Af dette overskud betaler de 7 millioner i rente til bankerne, og beholder selv netto 20 millioner om ugen. Til at dække bankernes centralbankens og de gamle gründeres forbrug medgaar 2 millioner kroner om ugen, og desuden hæver centralbanken paa gjældsfondets regning 1 million til at indløse landmændenes guld med. Bankerne centralbanken og de gamle grundere beholder altsaa tilsammen 4 millioner kroner tilbage som netto-fortjeneste. Landmændenes overskud paa deres indenlandske salg vil vi sætte til 3 millioner om ugen, og da de for sit guld faar 1 million, saa har ogsaa de en netto-fortjeneste af 4 millioner — og da de sætter pengene i banken, har altsaa bankerne hver uge 8 millioner at disponere over. Og det er akkurat det beløb industrien maa laane for at kunne lønne de 40 procent af arbeids-stokken som er blit disponibel for nye øjemed i det øjeblik nødvendigheds-apparatet er færdigt. Disse 40 procent af arbejdsstokken lønnes altsaa med 28 millioner kroner om ugen.
