Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/260

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Paa den ene side er nemlig bankernes og deres klienters interesser gaat for nær ved rentens nedsættelse til det halve; og paa den anden side kan ejerne af industri-apparatet ikke engang betale saameget som den halve rente, hvis de netto skal tjene det halve af hvad de tjente før — det er jo let at se ved et exempel:

Lad os si at ejerne af industri-appftratet paa salget af sine produkter har et overskud af 27 millioner om ugen, efterat produktions-omkostninger, salgs-omkostninger og skatter er betalte. Af dette overskud betaler de 7 millioner i rente til bankerne, og beholder selv netto 20 millioner om ugen. Til at dække bankernes centralbankens og de gamle gründeres forbrug medgaar 2 millioner kroner om ugen, og desuden hæver centralbanken paa gjældsfondets regning 1 million til at indløse landmændenes guld med. Bankerne centralbanken og de gamle grundere beholder altsaa tilsammen 4 millioner kroner tilbage som netto-fortjeneste. Landmændenes overskud paa deres indenlandske salg vil vi sætte til 3 millioner om ugen, og da de for sit guld faar 1 million, saa har ogsaa de en netto-fortjeneste af 4 millioner — og da de sætter pengene i banken, har altsaa bankerne hver uge 8 millioner at disponere over. Og det er akkurat det beløb industrien maa laane for at kunne lønne de 40 procent af arbeids-stokken som er blit disponibel for nye øjemed i det øjeblik nødvendigheds-apparatet er færdigt. Disse 40 procent af arbejdsstokken lønnes altsaa med 28 millioner kroner om ugen.