Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/261

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Nu vel: naar nu 20 af disse 40 procent sættes til at udvide det færdige produktions-apparat og øge produktionen af nødvendigheds-artikler, og industrien derefter sænker sit pris-niveau saa meget, at dens salgs-indtægt ikke øges med en øre ved hvad disse 20 procent af arbeidsstokken producerer, da vil jo det si, at industrien har øget sine udgifter med 14 millioner kroner om ugen, mens indtægterne vedblir at være som de var — og det ugentlige overskud paa salget af dens produkter blir da ikke længer 27 millioner men bare 13.

Men naar industri-apparatets ejere af disse 13 millioner maa betale 3½ million i rente til bankerne blir jo deres netto kun 9½ million, mens den bør være 10 millioner, siden den før var 20. For dem er altsaa selv den halve rente endnu for stor. Men for bankerne og deres klienter er den for liden. Ganske vist hæver centralbanken paa gjældsfondets vegne nu bare ½ million om ugen, siden landmændene har paatat sig at betale halvparten af statens gjæld; men til at dække bankernes centralbankens og de gamle gründeres forbrug medgaar der fremdeles 2 millioner, og af de 3½ million som bankerne nu faar i rente blir der altsaa bare én million tilbage som netto isteden for to. Bankernes centralbankens og de gamle gründeres netto-fortjeneste er med andre ord ikke reduceret til halvparten men til fjerdeparten af hvad den var — de mangler en million i sin netto-fortjeneste, som ejerne af industri-apparatet mangler en halv million i sin.

Landmændenes overskud paa deres indenlandske