der tjenes ogsaa virkelig lar sig bruge. Og det er ikke tilfældet med de penge der tjenes af centralbanken. Centralbanken er jo ikke en virkelig men bare en juridisk person, der selv ikke kan bruge andet end sine administrations-omkostninger. Det blir derfor nødvendigt at bemyndige staten til at bruge op centralbankens netto-indtægt til sin aflønning af uproduktive arbejdere — selvfølgelig mod en tilsvarende skattenedsættelse, der altsaa flytter centralbankens netto-fortjeneste over i vore lommer, saa den kan bli brugt. Fremdeles maa alle bankerne høre op med at øge sine reservefonds og fra nu af uddele hver skilling de tjener som udbytte til sine aktionærer. Og skulde endelig de gamle gründere ikke kunne raa med at bruge hele indtægten af sine vældige formuer, da faar de simpelthen følge centralbankens exempel og mod en tilsvarende skatte-nedsættelse afgi til staten hvad de ikke formaar at bruge. — Naar der paa denne maade er sørget for, at alle de penge som tjenes virkelig kan bruges, og vi saa allesammen samvittighedsfuldt bruger hver øre vi tjener, da vil altsaa vor økonomi fremdeles komme til at gaa iorden som hidtil — og vi vil i fred og ro kunne leve som herremænd af vor fortjeneste, mens befolkningen som før maa nøje sig med det uundværlige.
