barbarerne sidenefter presenterte den, med guld som den laante paa statsobligationer og forrentet med 5 procent; men sedlerne som indløstes med det laante guld og strax blev laant ud igjen, gav jo ogsaa 5 procent, saa banken tabte ingenting paa den affære. Med de indløste sedler og de renter de gav, dannet banken et eget fond, gjældsfondet, som altsaa voxet sammen med gjælden og altid holdt sig paa højde med den. Og vel kunde bankens guld-gjæld ikke betales med dette fonds papir, og renter og afdrag maatte derfor foreløbig bestrides af de nye guldlaan som banken efterhvert blev nødt til at opta; men den dag skulde komme da gjældsfondets papir blev guld værd, og altsaa vilde kunne betale hele bankens gjæld. Med denne forvandling af gjældsfondets papir til guld gik det saaledes til: Skjønt barbarerne, efterhvert som vort nye produktions-apparat voxte, stadig fandt mindre og mindre afsætning paa sine varer, vedblev de alligevel hele tiden at afkjøbe vore landmænd de produkter der ikke kunde sælges til befolkningen; de kunde nemlig vedvarende afhænde dem med fordel i sine hjemlande. Barbarerne vedblev med andre ord at gi de samme penge ud, skjønt de stadig tog færre og færre penge ind. Og da det punkt var naad, hvor de ikke længer tog flere penge ind, end at de med dem netop kunde dække sit kjøb hos landmændene, saa stanset jo den guldstrøm der indtil da ustanselig var rundet ud af landet. Og ikke blot stanset den, men den vendte sig. Barbarernes afsætning sank jo nemlig videre, de kunde altsaa ikke længer dække sit kjøb hos landmændene
