foretagender, mod at deres ejere fik andel i det nye produktions-apparat.
Hvorfra skulde disse penge komme?
En del af dem vilde ganske vist kunne skaffes af dem der svang pengepisken inden jordbruget. Landmændene var jo under de nye forhold helt anderledes heldig stillet end vi. For det første hadde de, da vi slog lønnen ned for haandværk- og industri-arbejderne, fulgt exemplet og slaat den ned ogsaa for landarbejderne. De brugte altsaa nu en mindre rullende kapital end før, og hadde følgelig differencen liggende ledig i kasse. Dernæst hadde de denne gang kjøbt sine haandværk- og industri-artikler hos barbarerne og betalt dem med en meget mindre sum end de før hadde plejet at betale os. Ogsaa den difference hadde de altsaa ledig i kasse. Og ikke blot kunde landmændene strax laane os den sum hvortil disse to differencer beløb sig; men for hver ny omdrejning af deres produktions- og omsætnings-apparat vilde de paany faa disse to differencer liggende ledig i kasse, og altsaa stadig paany kunne laane os dem. Det hadde nemlig — mærkelig nok — vist sig, at vort jordbrug stod fuldt paa højde med barbarernes, og ikke hadde nogen somhelst konkurrence at befrygte fra deres side. Tværtimod, hvis landmændene under de nye forhold ikke længer kunde sælge til befolkningen og til os alt det de producerte, saa stod barbarerne nu færdige til at kjøbe hvad der maatte bli tilovers — de kunde nemlig med fordel sælge det igjen i sine hjemlande. Land-
