stemt efterspørgsel — det er jo ikke godt at vide. Rimeligvis vilde vel befolkningen, mellem det der blev produceret, alligevel kunne finde hvad den ønsket at kjøbe for sin arbejdsløn; men den fjerdepart der blev tilbage som vor gevinst vilde ganske sikkert ikke netop være det vi ønsket at kjøbe for vor fortjeneste. Endel af de artikler der udgjorde vor fortjeneste vilde altsaa ikke bli kjøbt og brugt, men bli liggende usolgt paa lager, og vor samlede fortjeneste vilde følgelig bli mindre end den efter vor plan skulde være. I og for sig vilde jo det ikke ha noget større at betyde. Men det vilde drage skjæbnesvangre følger efter sig og bringe hele vor plan til at ryge i lyset, hvis hver enkelt af os drev sin produktion for egen regning. De af os som blev hængende med det der ikke kunde sælges, kom jo nemlig da dels til at maatte indskrænke sin produktion, dels til at gjøre fallit og helt stanse den. Og under de omstændigheder kunde den fastsatte tarif ikke opretholdes. Den mand der ikke fik sine varer solgt, skjønt hans økonomiske existens afhang af deres salg, vilde jo ikke ha andet at gjøre end at slaa sine priser ned for om mulig at bli af med dem. Men var først tarifen brudt vilde jo ogsaa de brancher, hvis produktion hadde vært for liden til at dække efterspørgselen, sætte sine priser op for at tjene det mest mulige — og dermed vilde vi atter være sunket tilbage til det økonomiske kaos, hvori vi fortiden vildrer hjælpeløse om.
Hvis altsaa ikke hele vor plan skulde ryge ynkelig i lyset strax fra første færd af, saa maatte vi ikke ind-
