selv producerte alt hvad den brugte, kjendte vi inden hver enkelt branche saa temmelig nøje baade efterspørgselens art og det tempo hvormed den voxte, og hver branches produktions-apparat var indrettet paa efterspørgselen som den var, og voxte med den. Men fra det øjeblik af da vi begyndte at drive masseproduktion efter Vestens mønster og altsaa ikke længer producerte for det enkelte sted men for det hele land, hadde ingen branche længer nogen oversigt over den efterspørgsel den producerte for. Og heller ikke søgte vi at skaffe os nogen saadan oversigt. Vi opløste jo vore gamle lokale organisationer uden at erstatte dem med lands-organisationer; vi opgav med andre ord at holde rede paa efterspørgselen og indrette vort produktions-apparat efter den — og gav os isteden til at lave det nye produktions-apparat uden nogensomhelst plan, ganske som det kunde falde sig. Først naar vi i en branche opdaget at det vi producerte ikke længer lod sig sælge, og deraf skjønte at branchens produktions-apparat nu var blit for stort, holdt vi inde med at forstørre det; men da var det jo altid for sent — vi hadde allerede krisen over os. Og saaledes gik det til, at vor økonomiske udvikling, istedenfor at faa et normalt forløb, kom til at bevæge sig fremover gjennem en række kriser, saa vor produktion aldrig fik nogen stabil efterspørgsel at bygge paa.
Hvad resultat det vilde gi naar vi nu sat de to tredjedele af befolkningen til at producere løs paa dette produktions-apparat, der altsaa er frembragt aldeles paa maafaa og slet ikke beregnet paa nogen be
