og overgives til sultedøden. Men derved vilde jo efterspørgselen atter ha minket, denne gang med ³/₄₈, hvad der vilde krævet nye afskedigelser o. s. v. o. s. v. Og rækken af disse afskedigelser vilde ikke kunnet stanse før produktionen var reduceret til 4 gange værdien af det, som vi, der ikke var gaat fallit, nu brugte. I det øjeblik nemlig at vi tjener en fjerdepart af hvad der blir produceret, fordi befolkningen for sin løn bare kan kjøbe de tre fjerdeparter, saa vil der altid vedbli at være „overproduktion“, saalænge denne vor fjerdepart er større end vort forbrug og altsaa ikke lar sig sælge.
Men hver af os brugte jo nu kun , og da vort antal ikke som oprindelig var x, men bare 11/12 x, vilde jo vort samlede forbrug nu kun udgjort . Og hadde der vært arbejde for hele den oprindelige befolkning dengang der producertes 4 × 33⅓, saa vilde der jo bare være arbejde for 63 procent af den oprindelige befolkning, naar der ikke skulde produceres mere end .
At vi alle hadde villet spare og lægge op en tredje-del af det vi tjente vilde altsaa ha ført til, at en tolvte-del af os maatte sulte ihjel sammen med 37 procent af befolkningen, og at de ¹¹/₁₂ af os som blev tilbage, bare kom til at tjene ⅔ af hvad vi hadde tjent før. Til gjengjæld vilde vi ganske vist nu bare hat 63 at betale i arbejdsløn istedenfor 100, og hver af os vilde altsaa hat en sum af i klingende mynt liggende
