for menneskehedens alle længslers land — det land, mod hvis rigdomme pengefældens gods og guld er for det rene ingenting at regne — ja det ved endnu hverken du eller jeg, Satanas. Det sikre er kun at spillet ingenlunde er slut med den østlige races forlis.
KAPITEL III
Vesten tvinger Østen til at aabne sig
Det var hvad jeg dengang svarte dig Satanas — og som jeg spaadde saa gik det. Den vestlige civilisation voxet sig frem af sin jernhaarde jordbund, og da udviklingen hadde naad det punkt, hvor de halstarrige faa kom trækkende med sine dresserede naturkræfter, spændte svingerne af pengepisken rolig og koldblodig saa meget af dem for, som de fandt at kunne bruge, uden at bry sig det bitterste gran om den arbejdsløshed og anden elendighed, de derved voldte. Med haard haand slog de ned arbejdernes oprørske forsøg paa at modsætte sig anvendelsen af de nye kræfter — og da arbejderne mindet dem om den pligt de som indehavere af ejendomsretten hadde til at skaffe alle arbejde, trak de koldt paa skuldrene og svarte:
— „Retten til arbejde“ som I pukker paa, er det rene hjernespind. Den pligt der paaligger os som svingere af pengepisken, er kun at tilfredsstille befolkningens efterspørgsel paa billigste maade. Det gjør vi ved
