Hopp til innhold

Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

den vil bli helt forskjellig fra den første, østlige. Thi naar disse umættelige pengepisk-svingere tilslut virkelig gjør den vold paa sig selv, at de beslutter at bøje sig ind under faste former der binder hver enkelt, da er det fordi det endelig er gaat op for dem, at netop derved blir de istand til at svinge pengepisken desto kraftigere og desto mere hensynsløst, og saaledes aabne en endnu videre horizont for sin tørst efter guld og magt. Den faste ordning de folk kommer til at etablere, blir derfor den rene uforfalskede Mammons-dyrkelse, hvor hver menneskelig værdi, der ikke i øjeblikket kan maales med guld, skaanselløst ofres paa guldkalvens alter til ære for gud Mammon i det høje. Og den civilisation, der spirer frem af slig jernhaard bund, den blir nok fattig paa menneskeligt indhold, og uskjøn i sine linjer — men den løber ialfald ikke fare for at bli stanset i sin udvikling og bringes til forsumpning af brave filantropiske hensyn. Det skjær hvorpaa den østlige civilisation er strandet ligger ikke i den vestliges farvand; den vestlige civilisation kommer til at sejle sin egen sø og vil ganske sikkert uden vaklen holde sin regelrette kurs fremover, med stevnen stadig pegende mod sit uforanderlige maal —: mest mulig magt og guld for svingerne af pengepisken.

Om den paa sin vanvittige sejlads mod dette vanvittige maal vil komme til at strande paa et andet skjær end sin østlige forgjænger, eller om det vil bli den forundt at forfølge sit maal saa langt, at den til slut sprænger pengefælden for at kunne sætte kurs