paa hvad de gjør, fordi de tar de penge de har brug for, ud af befolkningens lomme.
Da det f. ex. ikke vel gaar an at afkræve folk penge hvergang de har brug for at færdes paa en landevej, og anlæg og vedligehold af landeveje derfor ikke kan bli noget lønsomt privat-foretagende, er vejvæsenet blit henlagt under det offentlige. Da befolkningens brede lag ikke har raad til at betale saa meget for sine børns undervisning, at oprettelse af folkeskoler kan lønne sig som privatgeschæft, har det offentlige maattet paata sig størsteparten af undervisnings-væsenet. Da lave jernbane- post- og telegraf-taxter er nødvendige af hensyn til handel og samfærdsel, og der altsaa ikke bør tjenes penge paa disse kommunikationsmidler, har man gjort jernbane- post- og telegrafvæsen til offentlige administrationsgrene osv osv.
Det siger sig selv at naar produktionen ikke længer ledes af kapitaliser for at tjene penge, men udføres af befolkningen selv med det eneste formaal for øje at skaffe tilveje alt hvad der er brug for og stille det til alles disposition, da er der ikke længer plads for det offentliges indblanding i produktions-arbejdet. De almennyttige arbejder blir da udførte af befolkningen udn nogetsomhelst pengevrøvl; derfor behøves ikke det offentliges mellemkomst mer. Naar befolkningen paa et sted finder at der er brug for en vej, en jernbane, en skole, en forandring i undervisningen, en ny postrute, en udvidelse af telegrafnettet eller hvad det nu kan være, saa gaar den simpelthen igang med vedkommende arbejde og udfører det. Alle redskaber som
