flødigt og indsparet. Og landenes regjeringer kan lukke sine armé- og marine-ministerier og sløjfe sine militære embedsværk.
Lad være at man endnu vil finde det nødvendigt at sikre den civiliserede verdens grænser mod angreb af barbariske nationer. Men dertil behøves ialfald ikke tusindeparten af den vældige krigsmagt som nu holdes i beredskab for at sikre de civiliserede nationer imod hverandre. En liden hær paa saa mange tusen mand som der nu holdes millioner under vaaben, vil være fuldkommen tilstrækkelig for det øjemed — og den militærbyrde vil ingensomhelst rolle spille i den civiliserede verdens økonomi. Længe vil det forøvrigt heller ikke vare før selv denne lille hær blir aldeles overflødig. Thi ligesaa langsomt som det gaar, ved hjælp af Bibel Brændevin og Bajonet at udbrede en civilisation, der betyder sørgelig fattigdom og haardt arbejde for massen af befolkningen i det land der skal civiliseres, ligesaa hurtig vil, ganske af sig selv, bare ved exempelets magt, den civilisation komme til at gribe om sig, der ikke længer paatrænger sig nogen, men som betyder absolut velstand for hver eneste mand i det land der formaar at tilegne sig den.
Men videre i besparelsernes række:
Saalænge produktionen ledes af en flok kapitalister med det formaal for øje at tjene penge, er det en selvfølge at ethvert almennyttigt arbejde, hvorpaa der enten ikke kan tjenes penge eller ikke bør tjenes penge, maa besørges udført af det offentlige. Stat og Kommune er nemlig de eneste som ikke behøver at tjene penge
