skytte ejendomsretten, saa er dermed hele den civiliserede verdens retsvæsen med samt alle de forskjellige lovgivninger hvortil det støtter sig, simpelthen reduceret til noget ubrugeligt gammelt skrammel, som kan puttes op paa mørkeloftet. Alle verdens dommere, sagførere, retsbetjente, politi- og fænsels-funktionærer faar altsaa da ikke noget mere at bestille, regjeringerne kan lukke sine justisministerier og sløjfe sine juridiske embedsværk, og nationalforsamlingerne kan indstille sin lovgivende virksomhed. — Atter en hoben millioner hvis arbejde er gjort overflødigt og indsparet.
Fremdeles:
Naar de civiliserede landes befolkning har indrettet sin produktion paa uafladelig at frembringe alt hvad mennesker bruger i saa overflødige mængder at det ikke kan bruges op saa hurtig som det produceres, og alt uafladelig stilles til alles fri disposition, da existerer der ikke længer nogen strid mellem landenes økonomiske interesser. Alle de millioner mennesker, som nu holdes under vaaben rundt omkring i den civiliserede verden for at værge landenes økonomiske interesser imod hverandre, kan altsaa da lægge vaabnene ned og kaste uniformen; og den vældige arbejdsstok som nu er beskjæftiget med at fabrikere alt slags krigsmateriel, fra slagskibe og pantserfregatter til kanonbaade og torpedoer, fra fæstninger og kjæmpekanoner til geværer og bajonetter, kan samtidig nedlægge sit arbejde — alle disse mennesker faar da hænderne fri. Nok en slump millioners arbejde er dermed gjort over-