Da ingen revolution kommer og fejer pengefælden
væk, blir Satan siddende og maabe
Det skete imidlertid ikke som du tænkte, Satanas —: den store revolution udeblev.
Men dit ansigt klarnet slet ikke op — muggen blev du siddende der og stirre. Det var nemlig ikke frit for at du følte dig noksaa dum der du sad. Thi hvorfor i alverden menneskene blev ved at tosse om inde i din pengefælde, som om ingenting var, nu da ejendomsretten med dens pengevæsen var blit en fuldkommen meningsløs institution, som aldeles øjensynlig var til skade for alle, og ikke længer til fordel for nogen levende mors sjæl — det var dig en grumset gaade. Hidtil hadde der dog altid vært en slags mening midt i al meningsløsheden; det hadde jo netop vært din kunst at kverve menneskenes syn saaledes, at de bare hadde øje for den lille usle mening og derfor ikke blev den store meningsløshed var. Men nu var jo den usle, lille mening forsvundet, den store meningsløshed laa alene tilbage, aaben i dagen og synlig for alle — og saa viste det sig pludselig, at menneskene slugte den akkurat lige godt, selv uden tilsætning af nogen mening! Det hadde du ikke tænkt dig muligt. Højt sat du ikke menneskenes intelligens, men du henførte dem dog under kategorien fornuftvæsener, væsener som handler efter bevidste motiver — overfor dette nye fænomen stod derfor din forstand stille.
