Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/142

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


som altsaa gav sig ud for at sidde inde med den højeste viden og ha til formaal at redde sjælene for en anden verden, siden denne verden uhjælpelig var og blev en jammerdal. De faas virksomhed kom din store bande aldeles paatværs. De faa hadde jo nemlig hurtig fundet ud, at det eneste de nu hadde at gjøre var, taalmodig at gaa igang med at samle kundskab og sprede viden. Men netop af folkenes uvidenhed og vankundighed var det jo, at banden suget sin rigdom og sin magt. Banden var derfor stadig paa nakken af de ufortrødne faa, og de faa kom altid ynkelige tilkort — hvad der altsaa for dig var en kilde til stadig morskab. Utallige og utrolige var de puds du spillet de stakkels faa ved hjælp af din sorte bande, og ret som det var hørte jeg dine lystige latterudbrud herinde under din kunstige himelhvælv.

Højest tror jeg nok du lo dengang Galilei paa sine knæ maatte afsværge som en formastelig vildfarelse den sandhed han netop hadde irettelagt det afgørende bevis for, nemlig at jorden ikke, som menneskene trodde, var universets midtpunkt, men slet og ret en ganske liden planet i et ganske lidet solsystem. Ikke før begyndte Galilei at ville gjøre menneskene bekjendt med dette faktum, før han øjeblikkelig blev grebet af banden, som tvang ham iknæ og truet ham paa livet hvis han ikke vilde afsværge sin nye sandhed. Galilei begreb i sin troskyldighed ikke, at de rige og mægtige herrer kunde ha nogen interesse af, at han afsvor et faktum; han tænkte de maatte ha misforstaat hans bevisførelse, og tilbød sig derfor at opklare mis-