KAPITEL IV
Evangeliet annammes hverken af fattig eller rig —
Satan venter at se vandflommen komme
Men nej, aartusinders trældom under pengenes aag hadde forlængst kvervet deres syn, saa det ikke længer magtet at trænge ud over pengefældens kunstige horizont. Evangeliet syntes dem derfor en daarlighed, og det blev ikke annammet hverken af rig eller fattig.
I den fattiges øren lød jo det glade budskab som en forhaanelse.
— Drage ud for at erobre universet og gjøre sig til verdens herrer?!.... Selv om den ting virkelig laa indenfor rækkevidden af menneskelige evner — hvad kunde den sag komme ham, den fattige ved? Han, en sulten lus, der hvis han vilde spise mad var nødt til at trælle som et lastdyr fra tidlig morgen til sildig aften, hvorledes skulde han kunne drage ud og øve stordaad?! aanej, det evangelium var nok ikke for ham! og med et bittert smil og nakken endnu tungere bøjet under aaget end før, trasket den fattige videre i sin vante ring —: arbejde, penge, mad — arbejde, penge, mad. Nej, nej, for ham var det evangelium ikke.
Og heller ikke den rige kunde i det nye evangelium finde noget for sig:
— Underlægge sig universet og gjøre sig til verdens herre? — javel, det var jo en stolt tanke, som nok undertiden hadde spøgt i hans hjerne ved natte
