penge-mad-ring inde i Mammons skumle hule, med slavepisken susende ned over vore rygstykker. Den vej vi nu stormer ind paa, er jo vejen fremover mod vore længslers maal! højt synger haabet i vore hjerter, forventningens sol kaster sine straaler ind i vore sind, og bjerge af slumrende energi, hvis existens vi aldrig ante, vil vaagne derinde og løfte paa sig som vilde de løfte verden af sine hængsler. Ah! endelig at faa slippe den løs, al denne indestængte energi, det er jo som at puste befriet ud — ikke som et anspændt energisk arbejde vil det føles, nej som en glad dans fremover mod vor attraas maal! — Og inden kort vil naturen maatte gi kjøb. En efter én vil dens forskansninger falde for vore stormløb; én efter én vil den maatte udlevere os af sine skjulte kræfter; lettere og bestandig lettere blir erobringen af brødet, vældigere og bestandig vældigere den kraft hvormed vi kan storme frem til nye sejre — og fremover vil vi bæres mod maalet, ustanselig med stadig øgende fart, indtil alle forhindringer er overvundne og vi svæver frit om paa vor krafts vinger og indretter os i universet som vi vil. — Aa, brødre, brødre, hvilken fremtid ligger ikke foran os!... tænk at denne dag endelig er oprundet for vore øjne!...
Saadan og ikke anderledes maatte vel de trælbundne mennesker inde i pengefælden ta imod det glade budskab, da det endelig kom...
