Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/133

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


Det var et andet evangelium , Satanas, end det falske pengenes evangelium, som du i sin hadde forkyndt.

— Hvis menneskene vil opgi sin frihed og underkaste sig gud Mammons vise styre — da, men ogsaa kun da, kan menneskeheden, der ellers gaar sin visse undergang imøde, endnu sikre sin existens for alle tider.

Saaledes hadde dit evangelium lydt. Og skjønt forjættelsen det indeholdt inskrænket sig til det mindst mulige, den nøgne existens, hadde menneskene alligevel grepet til med begge hænder, paa flækken annammet det falske evangelium, og dermed som det syntes for alle tider afskaaret sig vejen fremover til sit maal, og gaat fejl af sin bestemmelse.

Og nu lød altsaa pludselig sanhedens evangelium til dem:

— Menneske, rejs dig og ta din frihed tilbage! afryst Mammons aag og gak ud af pengefælden — thi sé: alle verdens herligheder kan du lægge for din fod!

Da maatte vel menneskene forfærdet slaa sine hænder sammen og sønderknuste sige til hverandre:

— Aa, brødre, brødre, hvad har vi gjort?! Feigt mistvivlet vi om vor evne til at underlægge os naturen og omdanne det nødvendighedens rige, hvori vi blev født, til et tempel for den menneskelige frihed, og forskrev os isteden til trældommens fyrste, den lede Satanas. Hvilken græsselig elendighed har vi ikke derved nedkaldt over menneskeheden! I tusinder og tusinder af aar har menneskene jamrende maattet lide