som tingenes naturlige og nødvendige orden. Alt det vanvittig bagvendte, fuldstændig fornuftstridige og meningsløse galimatias som gaar for sig i den forhexede omvendte verden dernede under det falske himmelhvælv, hvor din guldsol lyser med sin gustne glans, det finder menneskene ikke blot rimeligt og naturligt altsammen, men de kan i det hele taget ikke forestille sig, at det skulde kunne gaa anderledes til — hvad der forundrer dem som noget besynderlig er bare de enkelte faa naturlige ting, som endnu gaar for sig dernede, og som selvfølgelig ikke passer ind i alt det bagvendte nonsens.
Syn-kvervningen er fuldstændig og menneskene tosser rolig omkring dernede i fælden og bilder sig ind, at det er min aabne frie himmel de færdes under — hvor skulde de saa faa viljen fra til at bryde ud? de blir altsaa gaaende der og te sig som de skinbarlige byttinger. Bare se paa dem hvor de føler sig helt, absolut hjemme dernede! Se paa de voxne og ældre hvor de bryster sig og knejser med nakken, mens de i salvelsesfulde ordelag lægger ud for de unge og for barna, om hvad det er for en vidunderlig storartet tid de lever i:
— Tænk! sier de — naturen, den fremmede fiendtlige overvældige natur, er endelig nu i de sidste hundrede aar blit nødt til at aabne sig for menneskeaanden, afdække for den én efter én af sine hemmeligheder, og stille den ene efter den anden af sine skjulte kræfter til menneskehedens raadighed — videnskab og teknik er i fuld gang med at under-
