før et nyt større behov strax melder sig og siger: tak, nu er det min tur! — og atter maa der lægges ivej; bestandig; uden stans. Slig har det altid vært, slig vil det bestandig bli. Om menneskene idag var rukket saalangt, at enhver naarsomhelst og hvorsomhelst kunde sætte sig op og kjøre hen over jordens overflade i hvilken retning han ønsket og med den fart han selv bestemte — ingen tvivl om at trangen til at kløve luften som himmelens fugle da vilde presentere sig som et uafviseligt behov. Og var ogsaa det behov blit tildfredsstillet, og menneskene først pløjet jordens atmosfære som de lystet, da vilde ogsaa trangen til at pløje ætheren komme stikkende — og det næste behov vilde være en vej ud i verdensrummet, med maanen som første station.
Menneskenes behov har ingen grænser; de aspirerer jo ikke bare til at underlægge sig jordkloden; hvad der inderst inde driver dem er til syvende og sidst trangen til at omfatte og gjennemtrænge universet for at naa ind til existensens væsen. Og endnu er de altsaa ikke engang naad frem til at kunne spise sig mætte hvergang hungeren melder sig. Saa utilfredsstillede behov mangler de sandelig ikke. Der er altid fuldt op af menneskelige behov at tilfredsstille, altid fuldt op af nyttigt arbejde at la udføre. Arbejdsløshed betyder ikke at der er mangel paa arbejde, men kun at der er kræfter, som ikke faar slippe til — kræfter, som du, gamle gud Mammon, ved dit snedige pengesystem hindrer fra at ta fat paa at tilfredsstille de behov, der staar for døren og skriger.
