fortsætte paa samme maate. Da vi om morgenen den 5. oktober gik ut fra nordre bassin, var det motvind og først efter et døgns gange kunde vi faa sat lodsen fra os ved „Recalda” fyrskib. Det blev efterhaanden stille, og smaat gik det utover La Plata-floden, til vi ut paa natten til den 7de var klar landet, og fyrene forsvandt i horisonten.
Vi burde egentlig, straks vi kom ut, været i „vestenvindsbeltet”, og trækket av skyene og barografen blev vist undersøkt 24 ganger i døgnet, men det var og blev stille. Endelig efter flere dagers forløp fik vi litt frisk sydvestlig vind med haglbyger, og dermed trodde jeg naturligvis, at begyndelsen var gjort; men desværre, det varte kun en nat, og dermed var den fornøielse over.
Fra Buenos Ayres blev der medtat 15 levende sauer og 15 levende smaagriser, for hvilke der paa agterdækket blev bygget to huse; da imidlertid en av grisene fandtes død om morgenen efter den nysnævnte sydvestlige kuling, antok jeg, det var paa grund av kulden, og der blev fluksens bygget et hus for dem nede paa mellemdækket (i arbeidsrummet), hvor der var bra varmt. Hernede var de hele turen; men da der blev gjort rent hos dem to ganger i døgnet og tørt strø lagt paa gulvet i huset, var de ikke til nogen større gene; huset var desuten hævet over en halv fot fra selve dækket, saa det til alle tider kunde holdes rent under huset. Grisene trivedes saa godt hernede, at man næsten kunde se dem vokse; ved ankomsten til barrieren hadde vi ikke mindre end 9 ilive.
Sauene hadde tæt hus med presenning over taket, og de blev fetere efterhvert; da vi regelmæssig slagtet en hver lørdag, til vi kom til pakisen og fik sælkjøt, hadde
